Arkiv

Facebook

Test af Hyundai IONIQ Electric

Test af Hyundai IONIQ electric
Med en Huyndai IONIQ Electric får man rigtig meget bil for pengene, og det er nok det bedste køb lige i øjeblikket. Endvidere er den god at køre i, har et økonomisk forbrug og en fornuftig rækkevidde. Bilen har en reel rækkevidde på ca. 160-250 km, og den vil være den ideelle bil nummer 2 eller bil nummer 1 til familien, der ikke kører på lange sommerferier. Hvis man kører på lange sommerferier, skal man være indstillet på at tage en del ladestop. Desværre er der en lang leverings tid på 9 måneder. Når bilen leveres, vil der allerede være flere andre konkurrerende elbiler på markedet, som kan have overhalet den med hensyn til pris, udstyr og rækkevidde. Endvidere er der stor usikkerhed med hensyn til registreringsafgiften og dermed ingen garanti for, hvad prisen på bilen er om 9 måneder. Jeg har valgt at give Hyundai IONIQ Electric 4 ud af 5 stjerner. Følgende trækker ned i vurderingen: den lange leveringstid på 9 måneder, den langsomme ladning ved hjemmeladning.
Pris og udstyr
Prisen på Hyundai IONIQ Electric starter på 249.995 kr (ekskl. leveringsomkostninger). Sikkerhedsudstyr - Trend og Premium Elektronisk håndbremse, automatisk nødbremsesystem, 7 airbags, hovedstøtter, kørelyd, 2 Isofixbeslag på bagsædet. Andet Standardudstyr - Trend og Premium Højdejusterbart føresæde, sædevarme forsæder, midterarmlæn for og bag, mulitifunktionsrat, varme i rat, elruder for og bag, klimaanlæg, batterivarmesystem, adaptiv fartpilot, vognbaneassistent, auto hold, 8'' touchskærm i farver, navigation, paddle shift (regenerativ motorbremsning), ladeinidikator, bluetooth, iPod/USB stik, bakkamera, regnsensor, parkeringscensor for og bag, Infinity sound system for/bag + subwoofer, DAB radio, håndfri telefoni, trådløs opladning af mobiltelefon, indfarvede sidespejle med blink, dørhåndtag med lys, fjernbetjent centrallås, smartkey, halogenlygter, LED kørelys, splitbagsæde, bagagerumsnet, rum i bagagerum, 16" fælge i letmetal med plastcover, ladekabel med indbygget styreboks. Udstyr - Premium Bakspejl med automatisk nedblændning, blindvinkel sensor, dørhåndtag med chromdetaljer og lys, el-indklappelige sidespejle, LED forlygter, forsæder med køling, forsæder med memoryfunktion, LED kombinationsbaglygte, elektrisk soltag, smartkey med start/stop, sportspedaler, supervision instrumentering, sædeindtræk i læder/kunstlæder, sædevarme for- og bagsæder.  
EgenskabVærdi
Pris fra249.995 kr
Specialaftale vedr. opladningClever unlimited
Batteristørrelse28 kWh
Rækkevidde (NEDC)280 km
Reel rækkevidde160-250 km
LadestikType 2
CCS Combo
Opladning (AC)3,7 kW/16A - ca. 8 timer
Hurtigladning (DC)Maks. 70 kW
50 kW 0-80% ca. 30 min
Garanti på batteri200.000 km / 8 år
Sikkerhed (NCAP)5 stjerner
0-100 km/t9,9 sek (Sport mode)
10,2 sek (Eco mode)
Tophastighed 165 km/t
Vægt1475 kg
Dimensioner(l/b/h)4,47m/1,82m/1,45m
Antal døre5 - hatchback
Bagagerum350 l
Rækkevidde
Jeg har testet bilen på en lang tur Jyllinge-Odense-Jyllinge. Denne tur var på i alt 375 km. Forbruget på turen til Odense i modvind var på 15,6 kWh/100 km. Bilen var ladet fuldt op ved afgang fra Jyllinge. Jeg var nødt til at stoppe i Nyborg og hurtiglade, da jeg ikke havde den tilstrækkelig rækkevidde til at komme helt til Odense. Forbruget på turen tilbage til Jyllinge i medvind var på 13,8 kWh/100 km. Bilen var ikke fuldt ladet op inden afgang fra Odense. Jeg stoppede derfor i Tuelsø for at hurtiglade i ca. 15 min. Ved bykørsel er forbruget meget lavere ca. 9-11 kWh/100 km. Jeg vil regne med, at jeg reelt kan køre ca. 160-250 km på en opladning. Forbruget afhænger dog meget af vind, vejr, temperatur og kørestil. Forhold under testkørsel
  • Aircondition tændt
  • Tilladte hastighed
  • Køresetting: Normal
  • Adaptiv fartpilot
  • Sommer, tør vej, let vind
Opladning
Hjemmeladningen (AC-ladning) foregår med et type 2 kabel. Vi har en Tesla Wall Connector 11kW/16A, og bilen kunne lade fint med denne boks. Men desværre kun med 3,7 kW, da bilen har en begrænsning på, hvor meget der kan lades med. En fuld opladning tager derfor ca. 8 timer. Det har dog ikke den store betydning i dagligdagen, da bilen oftest lader natten over. Huritigladning (DC-ladning) foregår med CCS kabel og opladningen fra 0-80% tager ca. 30 min. Der er en ladeinidkatior i forruden (3 lamper), så opladningen kan følges udefra. Bilen er fuldt opladet, når alle tre lamper lyser blåt. Det er muligt at planlægge opladningen via touchskærmen i bilen.
Design
Hyundai IONIQ Electric har et enkelt og elegant design. Der er delte meninger om den grå front, men den passer ret godt sammen med Platinum Silver, som var farven på testbilen. Inde i selve bilen er der utrolig mange knapper. Der er knapper på rattet, ved siden af rattet, under touchskærmen og ved gearskifteren. Flere af knapperne er blot "short cuts" til menupunkter på touchskærmen. Det ville klæde designet, hvis nogle af knapperne blev fjernet. Bilen fås i følgende farver:
  • Indtræk: sort/grå/kobber eller sort/lys grå/mørk grå
  • Interiør: kobber eller krom
  • Lakfarver: Polar White (standard), Platinum Silver, Aurora Silver, Phantom Black, Blazing Yellow, Marina Blue, Phoenix Orange
  • Farve på hjulplast: hvid eller metalgrå
Komfort og kørsel
Hyundai IONIQ Electric er meget let at køre, og den ligger godt på vejen. Trend modellen har rigtig meget udstyr, og man får ikke ret meget ekstraudstyr ved køb af Premium modellen. Der kan vælges 3 typer køreindstilling: Sport mode, Normal mode og Eco mode. Bilen er forhjulstrukket og kører overraskende friskt i sport mode. Man kan vælge 4 niveauer af regenerering (0-3). Disse indstilles ved hjælp af paddle shift på rattet. Det er muligt at bremse bilen langt ned ved den højeste indstilling. Det er derfor muligt at køre bilen med én pedal og kun bruge bremsen, når bilen skal bremses helt ned. Stoplygterne tændes ved nedbremsning med det højeste og næsthøjeste niveau af regenerering. Kørelyden kan slås fra ved hjælp af en knap til venstre for rattet. Den skal dog slås fra hver gang bilen startes. Bilen har auto hold, som aktiveres ved hjælp af en knap ved gearskifteren. Når denne er aktiveret, holder bilen helt stille efter nedbremsning f.eks. ved et lyskryds. Sæderne er behagelige, og finishen i bilen er faktisk langt bedre, end jeg havde forventet. Der er god plads i højden på forsædet. Der er en acceptable loftshøjde på bagsædet, men høje passagerer vil nok føle sig lidt klemt på langture. Der er splitbagsæde og et rummeligt bagagerum. Touchskærmen er meget velfungerende, og den er intuitiv og let at bruge. Der er mange funktioner og informationer, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg kom rundt om det hele. Det er derfor en god ide at sætte noget tid af til at gennemgå systemet. Navigatoren er utrolig god, og der er rigtig mange muligheder for at vælge forskellige ruter, POI og viapunkter. Det er dog lidt overraskende, at ladestanderne ikke er lagt i navigatoren fra starten. Disse kan lægges i systemet, når WiFi er tilsluttet. Det digitale instrumentdisplay kan indstilles til at vise rigtig mange forskellige data. Her er det også en god ide lige at bruge noget tid på at gennemse de forskellige muligheder. Den adaptive fartpilot er nok den bedste jeg har prøvet indtil nu. Afstanden til den forankørende kan justeres, og der er en blød hastighedsovergang uden de voldsomme hastighedsskift. Vognbaneassistenten virker også utrolig godt. Her tager bilen over, når det er muligt, men det er nemt selv at tage styringen af bilen. Der er et godt medie- og musiksystem, hvor der er mulighed for at bruge androidauto eller Apple CarPlay. Der er mulighed for at planlægge opvarmningen og opladningen af bilen. Dette indstilles via bilens touchskærm, da der desværre ikke er en app til remote styring af dette. Det eneste, der irriterede mig ved selve brugen af bilen var, at jeg skulle trykke på 3 knapper for at standse bilen: sætte den i park, aktivere håndbremsen og trykke på start/stop knappen (efterskrift: jeg har fået at vide, at det er nok at slukke bilen på start/stop knappen).

Test af Renault ZOE 41 kWh

Test af Renault ZOE 41kWh

Den nye Renault ZOE med det store batteri er udstyrsmæssigt identisk med den gamle model. Den har fået det store batteri, som man nu køber sammen med bilen, og der er derfor ikke længere batterileje. Men den har desværre ikke hurtigladning. Dette er den største mangel ved bilen, som ellers kunne være den perfekte lille elbil.

Den nye Renault ZOE 41 kWh har nu en rækkevidde på 403 km med en reel rækkevidde på ca. 200-300 km (afhængig af vind, vejr, temperatur og kørestil). Det betyder, at de fleste vil kunne køre til og fra arbejde uden yderligere opladning. Den er dog ikke egnet til den længere ferietur, da den ikke har hurtigladning.

Jeg har valgt at give Renault ZOE 41 kWh 3,5 ud af 5 stjerner. Følgende trækker ned i vurderingen: den manglende hurtigladning, den manglende adaptive fartpilot, ingen splitbagsæde, ingen mulighed for at justere regenereringen.

Pris og udstyr

Prisen på Renault ZOE er for Life modellen 259.900 kr og for Intens modellen 279.900 kr (piserne er ekskl. leveringsomkostninger.)

Sikkerhedsudstyr
Blokeringsfri bremser (ABS) med elektronisk bremsekraftfordeler (EBD), airbags foran og i siderne ved fører og passager, automatisk tænding af katastrofeblink ved nødopbremsning, fodgængeradvarsel, dæktrykmåler, dynamisk stabilitetskontrol (ESC) med understyringskontrol og antispin (ASR), højdejusterbare sikkerhedsseler foran, nakkestøtter på alle siddepladser og Isofixbeslag på sidebagsæde og passagerforsæde. 

Andet Standardudstyr - Life modellen
Automatisk klimaanlæg, el-ruder for, ergonomiske forsæder, foropvarmning af kabinen, varme i forsæder, ecomode for reduceret energiforbrug, hastighedsbegrænser på fartpilot, hill start assist, R-Link multimediasystem med radio, TomTom med kort over Skandinavien, bluetooth audio-streaming, håndfri telefoni, USB, AUX-in, højde- og dybdejusterbart rat, el-sidespejle m. varme, dørhåndtag foran i karosserifarve, halogenlygter, LED-kørelys, 15 " stålfælge, dækreparationssæt, type 2 ladekabel, My Z.E Connect: fjernoplysning om ladetilstand for batteriet .

Yderligere udstyr - Intens modellen
Parkeringssensor, bakkamera, rat og gearknop i læder, el-ruder bag, håndfrit nøglekort, solskærm m. spejl, el-klapbare sidespejle, regn- og lyssensor, DAB+ radio, 16" alufælge, ekstratonede ruder bag og i bagklap, sidespejle i blanksort, My Z.E Connect: fjernstyring af batteriets opladning og foropvarmning. 

EgenskabVærdi
Pris fra259.900 kr
Specialaftale vedr. opladningClever unlimited
Batteristørrelse41 kWh
Rækkevidde (NEDC)403 km
Reel rækkevidde200-300 km
LadestikType 2
Opladning (AC)Almindeligt stik 230V - ca. 25 timer
3,7 kW/16A - ca. 12-15 timer
11kW/16A - ca. 4 timer 30 min
22kW/32A - ca. 2 timer 40 min
Hurtigladning (DC)Nej
Garanti på batteri160.000 km / 8år
Sikkerhed (NCAP)5 stjerner
0-100 km/t13,2 sek
Tophastighed 135 km/t
Vægt1480 kg
Dimensioner(l/b/h)4,08/1,73/1,56
Antal døre5 - hatchback
Bagagerum338 l
Rækkevidde
IMG_3689

Jeg har testet Renault ZOE både på korte ture og på en lang tur Roskilde-Odense-Roskilde. På den lange tur med blandet landevejs- og motorvejskørsel kørte jeg 149,7 km fra Roskilde til Odense på en opladning, og der var 59 km tilbage på batteriet (kalkuleret af bilens computer). Forbruget på denne tur var på 29 kWh med et gennemsnitligt forbrug på 19,7 kWh/100km.

Bilen havde et ret højt forbrug på motorvej ved 130 km/t.

Forhold under testkørsel

  • Aircondition tændt

  • Tilladte hastighed

  • Køresetting: Normal

  • Sommer, byger, let modvind

Opladning
Opladning af Renault ZOE 41kWh

Det er meget nemt, at lade bilen op, da ladeporten sidder i "næsen" af bilen. Det er derfor ikke nøvendigt at bakke bilen hen til ladestanderen. Det lykkedes mig at lade bilen op med en Tesla Wall Adaptor, men den skulle lige sættes til 3 gange, før ladningen gik i gang. Bilen kan være ret kræsen med hensyn til jordforbindelsen i stikket.

Med et 11 kW/16A stik tager det ca. 4 timer og 30 min. at lade batteriet op. Dette var også, hvad jeg erfarede i forbindelse med opladningen af bilen. 

Med et 22 kW/32A stik tager opladningen ca. 2 timer og 40 min. Dette fik jeg dog ikke testet. Bilen kan godt oplades med et 43 kW/63A stik, men opladninngstiden vil ikke blive kortere, da bilen er begrænset til kun at lade med maksimalt 22 kW/32A.

Design

Renault ZOE har et unikt design, der er genkendeligt i bybilledet. Da bilen bruges af mange kommuner, får jeg dog en følelse af "hjemmeplejer", når jeg kører i bilen. Den kunne godt trænge til et facelift, så den fremstår mere moderne.

Indtræk LIFE: Fortunate sort med detaljer i hvid

Indræk INTENS: Nateo sort

Den fås i følgende lakeringer:

  • Standard lakfarve: Glacier Hvid
  • Metallak (koster ekstra): Nacré hvid, Givré grå, Titanium blå, Foudre blå, Étoile sort og Bourgogne rød
Komfort og kørsel

Renault ZOEen er meget nem at køre, og alle funktioner og knapper sidder, hvor man ville forvente det.

Bilen har en god lydisolering. Kørelyd er standard i bilen, og denne lyd generede mig ret meget, indtil jeg fandt ud af at slå den fra. Lyden skal desværre slås fra hver gang, man starter bilen.

Der kan vælges 2 typer køreindstilling: Normal mode og Eco mode.

Man kan desværre ikke indstille regenerering. Bilen ruller derfor lidt for meget for min smag, da jeg bedst kan lide at køre med en pedal ved bykørsel. 

Bilen er meget nem at sætte sig ind i, da den har en god indstigningshøjde. Sædernes komfort kunne dog være bedre.
Der er fornuftig plads i højden på forsæderne, men der er ikke plads til høje personer på bagsædet. Der er ingen splitbagsæde, men bagsædet kan slås ned. 

Jeg mangler fralægningsplads, da midterkonsolen ikke er ret stor. Kopholderne er også for små til de fleste krus.

Jeg er ret vild med touchskærmen. Den er meget velfungerende, og den er intuitiv og let at bruge. Bakkameraet har en meget god billedegengivelse.
Navigatoren er god, og den fungerer som forventet.

Det digitale instrumentdisplay er simpelt og overskuelig.

Fartpiloten er god, men jeg savner en adaptiv fartpilot. Jeg brugte kun fartpiloten ved mortorvejskørsel.

Der er mulighed for at fjernstyre funktioner i bilen med My Z.E. Jeg havde desværre ikke mlighed for at teste dette.

Jeg vil anbefale, at man vælger Intens modellen, hvis økonomien er til det, da man her får bakkamera, regnsensor, lyssensor, fjenstyring af batteriopladning, fjernstyring af foropvarmning og håndfrit nøglekort.

Test af e-Golf - det sikre valg til nye elbilister

Test af e-Golf

Hvis du overvejer at købe en Golf, så skal du helt klart se på, om du ikke i stedet skulle købe en e-Golf.
Springet fra Golf til eGolf er ikke ret stort, da e-Golfen designmæssigt er bygget op på samme måde som Golfen. Kørekomforten er også i top og ligner Golfens.

Den eneste ulempe er, at bagagerumme er lidt mindre i eGolfen p.g.a batteriet. Endvidere skal du selvfølgelig lige lære at køre elbil, hvis du ikke har haft en elbil før. Men det er faktisk overraskende nemt at have en elbil, da 80% af opladningen foregår om natten, hvor bilen alligevel holder stille.

Den nye e-Golf har nu en rækkevidde på 300 km med en reel rækkevidde på ca. 200-250 km (afhængig af vind, vejr, temperatur og kørestil). Det betyder, at de fleste vil kunne køre til og fra arbejde uden yderligere opladning. Desuden kan du køre på længere ture og hurtiglade på vejen.

Jeg har valgt at give e-Golfen 4 ud af 5 stjerner. Følgende trækker ned i vurderingen: den høje pris, det lidt kedelige design og en app med skuffende få funktionaliteter.

Pris og udstyr

Prisen på e-Golfen starter på 305.994 kr (ekskl. leveringsomkostninger).

Sikkerhedsudstyr
Front assist med City emergency brake, elektronisk håndbremse, 7 airbags, hovedstøtter og trepunktsseler, Precrash, træthedsregistrering, Car-Net Security, e-Sound, 2 Isofixbeslag på bagsædet

Andet Standardudstyr
Komfortsæder foran, lændestøtte på forsæder, højdejusterbare forsæder, midterarmlæn for og bag, mulitifunktionslæderrat, gearknop i læder, aircondition Climatronic, adaptiv fartpilot, navigation, Ambientebelysning, opvarmet forrude, kørecomputer, varmepumpe, LED baglygter, LED forlygter, 16 " letmetal fælge, e-Sound, type 2 kabel og mormorlader.

Link til e-Golf prisliste

EgenskabVærdi
Pris fra305.994 kr
Specialaftale vedr. opladningClever unlimited
Batteristørrelse (brutto)35,8 kWh
Rækkevidde (NEDC)300 km
Reel rækkevidde200-250 km
LadestikType 2
CCS Combo
Opladning (AC)3,7 kW/16A ca. 11 timer
7,2 kW/16A ca. 5 timer 30 min
Hurtigladning (DC)Maks. 40 kW
40 kW 0-80 % ca. 45 min
Garanti på batteri160000 km / 8 år
Sikkerhed (NCAP)5 stjerner
(gammel model fra 2012)
0-100 km/t9,6 sek
Tophastighed 150 km/t
Vægt1540 kg
Dimensioner(l/b/h)4,27m/1,80m/1,47m
Antal døre5 - hatchback
Bagagerum341 l
Rækkevidde
IMG_3351

Jeg har testet e-Golfen både på korte ture og på en lang tur Roskilde-Søborg-Odense-Roskilde. På den lange tur kørte jeg 199 km på en opladning, og der var 26 km tilbage på batteriet. Jeg vil derfor regne med, at jeg reelt kan køre ca. 200-250 km. Det afhænger dog meget af vind, vejr, temperatur og kørestil.

Generelt har forbruget under testen ligget imellem 11,5 kWh/100 km og 17 kWh/100 km.

Jeg har ikke på noget tidspunkt haft rækkeviddeangst, og jeg ville sagtens kunne køre til og fra mit arbejde (60 km) og stadig have mange km tilbage på batteriet. Det ville heller ikke være nødvendigt for mig at lade op hver nat i sommerperioden.

Med en rækkevidde på 300 km ligger e-Golfen godt i feltet lige nu, men udviklingen går hurtigt. Allerede i 2018 vil der være mange konkurrerende biler på markedet, og e-Golfen vil ligge i den lave ende mht rækkevidde.

Forhold under testkørsel

  • Aircondition tændt

  • Tilladte hastighed

  • Køresetting: Normal

  • Adaptiv fartpilot

  • Sommer, tør vej, let vind

Opladning

Det er utroligt nemt at lade elbilen op i hverdagen. Jeg plejer at sige, at det tager 20 sek. 10 sek. til at sætte stikket i, når du kommer hjem fra arbejde, og 10 sek. til at tage det ud igen om morgenen. Bilen lader op om natten mens den holder stille i garagen, og den er klar til afgang næste morgen.

Med et 7,2 kW/16A stik tager det ca. 5 timer og 30 min. at lade batteriet op. Dette var også, hvad jeg erfarede i forbindelse med testen af bilen.

Hurtigladning foregår med CCS Combo lader, som findes mange steder i Danmark. De findes typisk ved indkøbscentre og rastepladser.

Da jeg testede hurtigladning, fik jeg ladet batteriet op fra 39% til 92 % på 30 min. Det passer fint med den tid, det tager for mig at købe ind. Mange gange vil det ikke være mig, der venter på bilen, men bilen, der venter på mig.

Design

e-Golfens design ligner meget den almindelige Golfs design. Der er dog specielle kendetegn som f.eks de aerodynamiske fælge, de blå gennemgående linjer og e-Golf-skiltet. 

Jeg kan bedst lide elbiler, der ligner "rigtige" biler samtidigt med, at de har et smart design.

e-Golfen ligner en "rigtig" bil, men jeg synes, at selve designet er ret kedeligt. Det er meget tydeligt, at e-Golfen er designet til at passe ind i det allerede eksisterende design. Den skal ikke stikke for meget ud.

Den fås i følgende lakeringer:

  • Indtræk: Titan sort, Vienna sort/grå, Vienna Shetland og Vienna Grå/Rubin rød
  • Lakfarver: Pure Hvid, Black Rubin Rød og Urano Grå, Indium Grå, Atlantic Blå, Peacock Grøn, White Sølv, Tungsten Sølv, Deep Sort og Oryx Hvid
  • Metal/perleeffekt koster ekstra. Visse af de andre lakfarver koster også ekstra
Komfort og kørsel

e-Golfen er meget let at køre og ligger utroligt godt på vejen. Der er en god lydisolering i bilen, og der er derfor kun en svag lyd fra elmotoren og lidt dækstøj.

Der kan vælges 3 typer køreindstilling: Normal mode, Eco mode og Eco+ mode. Ved Eco mode og Eco+ mode begrænses antal hk og tophastigheden.

Man kan vælge 4 niveauer af regenerering. Jeg kan selv bedst lide at køre med en pedal ved bykørsel. Så jeg kørte ofte med den højste regenerering (setting B på gearstangen). Ved den høje regenerering kan man blot slippe speederen, og så vil bilen bremse ned.

Sæderne er behagelige og er gode til langture. Finishen i bilen er af den gode tyske kvalitet, og der er faktisk fint med udstyr i standardmodellen. Jeg ville nok som minimum tilvælge DK-pakken for at få bakkamera og sidespejle med varme.
Der er god plads i højden både på forsædet og på bagsædet. Der er splitbagsæde og klap til lange ting. Bagagerummet er lidt mindre end i Golfen p.g.a. batteriet.

Touchskærmen er meget velfungerende, og den er intuitiv og let at bruge.
Navigatoren er utrolig god, og der er rigtig mange muligheder for at vælge forskellige ruter, POI og viapunkter.

Det digitale instrumentdisplay (ekstraudstyr) kan vise rigtig mange data, men det tog mig nogen tid, at finde rundt i menuerne.

Den adaptive fartpilot er rigtig god. Jeg brugte den især på motorvej, landevej og ved køkørsel.

Der er mulighed for at styre bilen via app'en Car-Net. Om vinteren er det dejligt, at kunne varme bilen op og starte opladningen i god tid inden afgang. Det har stor betydning for rækkevidden, om bilen og batteriet er varmt. App'en giver mulighed for at time opladningen i forhold til afgangstid, men jeg kan ikke umiddelbart se, at opvarmingen kan times. Det er dog muligt at starte opvarmingen af kabinen, opvarmingen af forruden og igangsætte opladningen manuelt via app'en. Der er mulighed for at se lidt køredata, men ikke imponerende mange detaljer. Endvidere er der mulighed for at justere den maksimale ladstrøm og den nedre grænse for batteriopladningen. Jeg er ikke imponeret over funktionaliteterne i app'en.

Det eneste, der irriterede mig ved selve brugen af bilen var, at jeg skulle trykke på en knap for at tænde og slukke bilen. Jeg glemte næsten hver gang at slukke bilen.

Om

Elbilstest er en blog om elbiler. Jeg elsker elbiler og vil gerne dele min erfaring og viden.
Helle Ainsworth er elbilsejer og elbilsentusiast.

Kontakt

kontakt@elbilstest.dk

Copyright 2018 © All Rights Reserved