Test af Renault ZOE 41kWh

Den nye Renault ZOE med det store batteri er udstyrsmæssigt identisk med den gamle model. Den har fået det store batteri, som man nu køber sammen med bilen, og der er derfor ikke længere batterileje. Men den har desværre ikke hurtigladning. Dette er den største mangel ved bilen, som ellers kunne være den perfekte lille elbil.

Den nye Renault ZOE 41 kWh har nu en rækkevidde på 403 km med en reel rækkevidde på ca. 200-300 km (afhængig af vind, vejr, temperatur og kørestil). Det betyder, at de fleste vil kunne køre til og fra arbejde uden yderligere opladning. Den er dog ikke egnet til den længere ferietur, da den ikke har hurtigladning.

Jeg har valgt at give Renault ZOE 41 kWh 3,5 ud af 5 stjerner. Følgende trækker ned i vurderingen: den manglende hurtigladning, den manglende adaptive fartpilot, ingen splitbagsæde, ingen mulighed for at justere regenereringen.

Pris og udstyr

Prisen på Renault ZOE er for Life modellen 259.900 kr og for Intens modellen 279.900 kr (piserne er ekskl. leveringsomkostninger.)

Sikkerhedsudstyr
Blokeringsfri bremser (ABS) med elektronisk bremsekraftfordeler (EBD), airbags foran og i siderne ved fører og passager, automatisk tænding af katastrofeblink ved nødopbremsning, fodgængeradvarsel, dæktrykmåler, dynamisk stabilitetskontrol (ESC) med understyringskontrol og antispin (ASR), højdejusterbare sikkerhedsseler foran, nakkestøtter på alle siddepladser og Isofixbeslag på sidebagsæde og passagerforsæde. 

Andet Standardudstyr - Life modellen
Automatisk klimaanlæg, el-ruder for, ergonomiske forsæder, foropvarmning af kabinen, varme i forsæder, ecomode for reduceret energiforbrug, hastighedsbegrænser på fartpilot, hill start assist, R-Link multimediasystem med radio, TomTom med kort over Skandinavien, bluetooth audio-streaming, håndfri telefoni, USB, AUX-in, højde- og dybdejusterbart rat, el-sidespejle m. varme, dørhåndtag foran i karosserifarve, halogenlygter, LED-kørelys, 15 " stålfælge, dækreparationssæt, type 2 ladekabel, My Z.E Connect: fjernoplysning om ladetilstand for batteriet .

Yderligere udstyr - Intens modellen
Parkeringssensor, bakkamera, rat og gearknop i læder, el-ruder bag, håndfrit nøglekort, solskærm m. spejl, el-klapbare sidespejle, regn- og lyssensor, DAB+ radio, 16" alufælge, ekstratonede ruder bag og i bagklap, sidespejle i blanksort, My Z.E Connect: fjernstyring af batteriets opladning og foropvarmning. 

EgenskabVærdi
Pris fra259.900 kr
Specialaftale vedr. opladningClever unlimited
Batteristørrelse41 kWh
Rækkevidde (NEDC)403 km
Reel rækkevidde200-300 km
LadestikType 2
Opladning (AC)Almindeligt stik 230V - ca. 25 timer
3,7 kW/16A - ca. 12-15 timer
11kW/16A - ca. 4 timer 30 min
22kW/32A - ca. 2 timer 40 min
Hurtigladning (DC)Nej
Garanti på batteri160.000 km / 8år
Sikkerhed (NCAP)5 stjerner
0-100 km/t13,2 sek
Tophastighed 135 km/t
Vægt1480 kg
Dimensioner(l/b/h)4,08/1,73/1,56
Antal døre5 - hatchback
Bagagerum338 l
Rækkevidde
IMG_3689

Jeg har testet Renault ZOE både på korte ture og på en lang tur Roskilde-Odense-Roskilde. På den lange tur med blandet landevejs- og motorvejskørsel kørte jeg 149,7 km fra Roskilde til Odense på en opladning, og der var 59 km tilbage på batteriet (kalkuleret af bilens computer). Forbruget på denne tur var på 29 kWh med et gennemsnitligt forbrug på 19,7 kWh/100km.

Bilen havde et ret højt forbrug på motorvej ved 130 km/t.

Forhold under testkørsel

  • Aircondition tændt

  • Tilladte hastighed

  • Køresetting: Normal

  • Sommer, byger, let modvind

Opladning
Opladning af Renault ZOE 41kWh

Det er meget nemt, at lade bilen op, da ladeporten sidder i "næsen" af bilen. Det er derfor ikke nøvendigt at bakke bilen hen til ladestanderen. Det lykkedes mig at lade bilen op med en Tesla Wall Adaptor, men den skulle lige sættes til 3 gange, før ladningen gik i gang. Bilen kan være ret kræsen med hensyn til jordforbindelsen i stikket.

Med et 11 kW/16A stik tager det ca. 4 timer og 30 min. at lade batteriet op. Dette var også, hvad jeg erfarede i forbindelse med opladningen af bilen. 

Med et 22 kW/32A stik tager opladningen ca. 2 timer og 40 min. Dette fik jeg dog ikke testet. Bilen kan godt oplades med et 43 kW/63A stik, men opladninngstiden vil ikke blive kortere, da bilen er begrænset til kun at lade med maksimalt 22 kW/32A.

Design

Renault ZOE har et unikt design, der er genkendeligt i bybilledet. Da bilen bruges af mange kommuner, får jeg dog en følelse af "hjemmeplejer", når jeg kører i bilen. Den kunne godt trænge til et facelift, så den fremstår mere moderne.

Indtræk LIFE: Fortunate sort med detaljer i hvid

Indræk INTENS: Nateo sort

Den fås i følgende lakeringer:

  • Standard lakfarve: Glacier Hvid
  • Metallak (koster ekstra): Nacré hvid, Givré grå, Titanium blå, Foudre blå, Étoile sort og Bourgogne rød
Komfort og kørsel

Renault ZOEen er meget nem at køre, og alle funktioner og knapper sidder, hvor man ville forvente det.

Bilen har en god lydisolering. Kørelyd er standard i bilen, og denne lyd generede mig ret meget, indtil jeg fandt ud af at slå den fra. Lyden skal desværre slås fra hver gang, man starter bilen.

Der kan vælges 2 typer køreindstilling: Normal mode og Eco mode.

Man kan desværre ikke indstille regenerering. Bilen ruller derfor lidt for meget for min smag, da jeg bedst kan lide at køre med en pedal ved bykørsel. 

Bilen er meget nem at sætte sig ind i, da den har en god indstigningshøjde. Sædernes komfort kunne dog være bedre.
Der er fornuftig plads i højden på forsæderne, men der er ikke plads til høje personer på bagsædet. Der er ingen splitbagsæde, men bagsædet kan slås ned. 

Jeg mangler fralægningsplads, da midterkonsolen ikke er ret stor. Kopholderne er også for små til de fleste krus.

Jeg er ret vild med touchskærmen. Den er meget velfungerende, og den er intuitiv og let at bruge. Bakkameraet har en meget god billedegengivelse.
Navigatoren er god, og den fungerer som forventet.

Det digitale instrumentdisplay er simpelt og overskuelig.

Fartpiloten er god, men jeg savner en adaptiv fartpilot. Jeg brugte kun fartpiloten ved mortorvejskørsel.

Der er mulighed for at fjernstyre funktioner i bilen med My Z.E. Jeg havde desværre ikke mlighed for at teste dette.

Jeg vil anbefale, at man vælger Intens modellen, hvis økonomien er til det, da man her får bakkamera, regnsensor, lyssensor, fjenstyring af batteriopladning, fjernstyring af foropvarmning og håndfrit nøglekort.